photo f_zps17707010.pngFor efterhånden noget tid siden deltog jeg i lanceringen af Givhåb.nu et projekt fra foreningen Børn, unge og sorg som har til formål at sætte fokus på de 140.000 børn og unge der hvert år oplever alvorlig sygdom eller død blandt deres forældre eller søskende.

D. 12 November udkommer der i anledning af projektet Givhåb.nu en novellesamling skrevet af 4 kendte danske børnebogs forfattere: Kenneth Bøgh Andersen (manden bag Antboy), Kirsten Sonne Harild, Ida-Marie Rendtorff og Merlin P. Mann.  Novellerne er skrevet til børn og deres voksne, historier om det at miste et nært familiemedlem. Historierne er gode og kan give et godt udgangspunkt for reflektioner og samtaler omkring store emner som liv, død, håb og sorg.

Novelle samlingen lanceres ved et stort event i Hellerup hvor DR Ultras Sofie Østergaard er vært. Sofie Østergaard oplevede selv at miste sin mor som 15 årig og som hun fortæller var der dengang slet ikke fokus på det at miste.

Min egen historie

Man kan som barn eller ung der mister eller oplever alvorlig sygdom virkeligt føle sig ensom, det har jeg personligt oplevet og det præger os som mennesker på en ikke altid god måde, man oplever at føle sig anderledes og nogen gange helt forkert. Ofte ender det også med mobning, hvilket blev virkligheden for mig i de sidste 7 år af min folkeskoletid. (Læs artikel fra Metroexpress omkring netop det emne at miste en forældre vs mobning her) Ingen forstod hvorfor jeg ændrede mig, ingen talte om det og så bliver man til et let offer. Min mor døde ikke, men blev alvorligt syg efter en arbejdsulykke.

Min egen historie gør at jeg føler et stærkt bånd til Børn, unge og sorg. For deres arbejde med rådgivning, sorggrupper med mere er så vigtigt og givende for de 1000 vis af børn og unge der hvert år oplever alvorlig sygdom og død. Det var jo lige netop en sådan forening jeg havde brug for som barn.  Nogen som åbent kan tale om sorgen, tabet og ikke er bange for at sætte ord på

I Forbindelse med lanceringen af novelle samlingen Du er ikke alene,  lanceres der samtidigt en landsdækkende skrivekonkurrence for børn i alderen 10-15 år. Børnene opfordres til at skrive deres egen novelle over temaerne håb og sorg. Forfatterne bag novellesamlingen Du er ikke alene vil hver vælge 2 vindere som alle vil modtage et gavekort på 800 kr til Zalando.com og samtidigt få udgivet deres noveller som e-bog som kan hentes på Givhåb.nu og Saxo.com

Til lanceringen d. 12 deltager jeg i det lukkede event og vil derefter fortælle jer mere om projektet og skrivekonkurrencen.

 photo _Blend_zpse0bee018.jpg