photo 010_zps92136b03.jpgI mangel på bedre, bliver billedet til dette indlæg børnenes knald perler fra nytåret 😉

Jeg har den seneste tid tænkt rigtig meget over den lidt manglende gennemsigtighed der er på blogs for jer der læser med. For ved i overhovedet hvad det betyder når der står “sponsoreret indlæg” eller fx “aff. links” i et indlæg her på bloggen?!

Desværre findes der ikke nogen facit liste over hvordan tingene SKAL gøres fra myndighedernes side men der findes et regelsæt som alle også bloggere skal overholde både skatte teknisk og jvf. markedsførings lovgivningen. Der er bare lige så mange måder at gøre det på som der er bloggere. Men her får i altså min metode beskrevet så i ved hvad i kan forholde jer til hos mig.

Indlæg afsluttet med “Sponsoreret indlæg”

Betyder at jeg har indgået en aftale om at skrive indlægget mod kontant betaling – indlægget er ikke dikteret men jeg er blevet givet et oplæg om et emne, et produkt, en begivenhed eller lignende som skal omtales med mine personlige tanker, oplevelser og meninger.  Altså har jeg frit spil til indhold i indlægget, der kan være specifikke facts og lignende jeg efter aftale skal nævne i indlægget. Men meningerne og ordene er altså 100 % mine egne.  Jeg betaler 50 % i skat af et sponsoreret indlæg.

Indlæg afsluttet med “I samarbejde med…”

Betyder at jeg er blevet spurgt om jeg vil skrive om en specifik shop eller lignende i mod at modtage et eller flere produkter fra dem som betaling. Det er noget jeg gør yderst sjældent men hvis de har nogle produkter som er relevant for mig og bloggen og jeg alligevel stod og skulle bruge / købe så er det relevant og da takker jeg ja, inden for rimelighedens grænser.  Jeg bliver beskattet af værdien på produkterne.

Indlæg afsluttet med “aff. links”

Betyder at jeg modtager kommision af salg genereret via de links jeg har i det pågældende indlæg, er der ingen salg modtager jeg altså intet. Et indlæg med aff. links er ikke en aftale imellem en webshop og jeg men forskellige affiliate bureaer hvor webshops har deres annonce materiale liggende og jeg som blogger kan ansøge om deltagelse i de specifikke programmer jeg ønsker at anvende, stort set alle webshops har et sådant program. En kommision ligger i lejet på 5-10 % enkelte mindre og enkelte højere.  Så køber du fx en bluse jeg har vist og du har trykket på mit aff. link i indlægget ser regnestykket således ud: Du køber en bluse til 200,. kroner – så fratrækkes momsen og beløbet jeg skal have kommision af bliver så 160,- kroner – kommissionen er på 10 % jeg tjener derfor 16,- kroner og skal betale 50 % i skat jeg har derved tjent ca. 8,- kroner på dit køb.  Et indlæg med aff. links er altså et indlæg hvor jeg viser produkter jeg enten ønsker mig eller selv har købt, ikke hverken gaver, produkter der bliver testet eller sponsoreret på anden vis.

Når jeg som blogger modtager gaver:

Bliver jeg beskattet af værdien på gaven  – derfor modtager jeg kun gaver jeg er interesseret i, står og mangler, selv ville have købt. Ellers bliver det lidt et kedeligt scenarie at skulle betale skat af noget jeg egentlig ikke er interesseret i, derfor er der heller ingen krav om at et indlæg med en modtaget gave skal gøre opmærksom på det, da en gave = jeg betaler selv for produktet.

Når jeg som blogger tester et produkt:

Som blogger får jeg indimellem tilbud om at teste et produkt, noget tøj til børnene og lignende. Et sådant produkt skal efter endt test returneres til afsender, eller efter aftale med afsender kan det afleveres til fx mødrehjælpen, anden genbrug eller blive destrueret. Enkelte ting overlever jo slet ikke en test så der giver det lidt sig selv.  Hertil skal det også siges at det langt fra er alt der testes som ender på bloggen, for hvis noget ikke virker efter hensigten eller ikke lever op til mine forventninger så giver det ikke mening at skrive om det. Jeg kan efter en endt test også vælge at beholde det testede, men så skal jeg svare skat 50% af produktets værdi.

Konkurrencer afholdt på Shopping4kids:

Konkurrencer på bloggen afholder jeg for at glæde jer mine søde læsere og følgere, nogle gange har jeg selv modtaget et tilsvarende produkt i gave eller til test, men langt fra altid, andre gange er det et sponsoreret indlæg og vil være mærket som et sådant.

Bliver man rig af at være blogger:

Nej, timelønnen skal man ikke regne ud, slet ikke.  Jeg bruger dagligt 3-4 timer på min blog i gennemsnit og alt arbejdet bag ved som mails, opsøgende inspiration, billeder og alt muligt andet. Så man skal ikke blogge for pengenes skyld men fordi man elsker det. For mig er det blevet en livsstil at blogge og har faktisk snart 3 års fødselsdag, vildt!  Det er jo lidt en dagbog at blogge – et online sted fyldt med private minder og billeder og det værner jeg om og min troværdighed som blogger er ultimativ, jeg vil ikke gå på kompromis.

Håber at jeg med dette indlæg har besvaret alle jeres eventuelle spørgsmål og tanker omkring det at være blogger, ellers skal i være meget velkommen til at spørge løs.

Kan i alle have den mest fantastiske onsdag – Mikkel og jeg smutter i for-skolen til 2. besøgsdag inden det snart går løs for alvor <3

 

 photo _Blend_zpse0bee018.jpg