Til tider hader jeg at de sociale medier i så stor stil har overtaget den fysiske tilstedeværelse og givet børnene muligheden for at kunne sende svinere afsted ud i universet uden at stå ansigt til ansigt. Jeg har hele tiden vidst at tendensen var der, men nu hvor jeg selv har teenage børn så mærker jeg det for alvor. Der skal ikke mange “forkerte smileys” til før alt bliver mistolket og ender i en krig om rigtigt vs forkert og nogle børn bliver hængt ud som både det ene og det andet.

Jeg er sådan en mor der sikkert kan være (er) en pestilens for jeg går direkte til forældrene når jeg gentagne gange oplever at deres børn er gået over grænsen, for måske de ikke selv har set det og jeg ville da som mor hvert fald selv sætte pris på at få at vide hvis de mente mit barn gik over grænsen. Men jeg mener bare at når vi lader vores børn få “frit lejde” på de sociale medier så er det vores fornemmeste opgave at lære dem hvordan de gebærder sig derude.

Det er så nemt at skrive “aj hvor ser du tyk ud på det billede” etc uden at tænke over hvordan det såre modtageren og jeg kan blive rasende når jeg ser det, for ingen ville jo sige sådan ansigt til ansigt med mindre man var helt derude hvor man i forvejen var ved at rive hovedet af hinanden.  Der har i min datters klasse være ufattelig mange episoder af den slags det seneste skoleår og lærene har brugt utroligt mange ressourcer på det. Jeg tænker bare hvor er forældrene i alt det her?! Jeg kan vel ikke være den eneste der tænker at det ER et forældre ansvar at sørge for vores børn opfører sig pænt både on og offline. Jeg ved godt at vi ikke kan følge med i alt og vi skal slet ikke overvåge vores børn men vi har et ansvar og det kan vi altså ikke lægge fra os.

Jeg er vel ikke den eneste forældre, der kan mærke når det har været en dårlig dag på de sociale medier?! Jeg tænker vi taler vel alle under aftensmaden med vores børn, høre hvordan dagen er gået og der er det måske oplagt lige at komme ind på både hvordan det er gået online og offline – for det glemmer vi måske lidt i vores egen travle hverdag.

Til indlægget et screenshot fra min egen instagram profil @shopping4kids som jeg i øvrigt ikke har været på i 2 dage (2 HELE dage) min telefon er afgået ved døden, men jeg lever endnu, det ville nok være noget andet hvis jeg var 13, men for pokker jeg savner den!

Yes, jeg har som en af de sidste i hele verden?! Købt mig en Ipad, det er en deler mellem Mikkel og jeg men da jeg sidder ufattelig mange timer i offentlige transport midler hver eneste uge så tænkte jeg det var på tide at kunne udnytte tiden til at arbejde undervejs.

Så da jeg så der var 47 % rabat på det fine Ipad Sleeve fra by Malene Birger slog jeg til. Der er både til alm. Ipad og til Ipad mini – der er også masser af andre lækkerier med samme rabat se det hele HER.

Udover det så har jeg også kig på et par t-shirts fra 2nd day og så leder jeg efter fede jeans – der er masser her med op til 50 % rabat.  Jeg skal opereres her til august så egentlig skal jeg vist mere kigge efter “jeggins” for jeg har ingen anelse om hvordan min mave er når min operation er overstået.

Jeg skal have fjernet ar efter 3x akut kejsersnit samt overskydende maveskind og fixet et hul i bugvæggen efter sidste fødsel. Skulle have haft operationen for længst men har trukket tiden, fordi jeg ikke har det vanvittig godt med at komme i narkose og efterfølgende skulle være mere eller mindre hjælpeløs i tiden efter. Men nu er jeg altså træt af at rende rundt og ligne en højgravid (når jeg altså går uden et dertil indrettet bælte som sørger for jeg ingen smerter har og samtidigt spænder maven ind så ikke jeg har en fodbold på maven).  Er også træt af at vågne midt om natten i et inferno af smerter, for de kommer fra tid til anden og efterhånden bliver der flere og flere, så jeg kan ikke trække tiden mere.

Det hele skete under Mikkels akutte fødsel – ankom jo til fødegangen uden at vide jeg var gået i fødsel, troede bare jeg skulle have tjekket blod tryk og så hjem igen, skal love for at de kunne arbejde hurtigt. Fra vi ankom til der stod en læge oppe i min seng, flåede mit tøj af i mens vi kørte til fødegangen og andre løb ved siden af med nåle der skulle i armene osv gik der ikke mange minutter, det var skræmmende, men vi klarede den jo godt begge to, nu er det bare tid til at få de sidste gener fra fødslen væk, knap 5 år efter 😉

Hvis nu vi regner ud på antal dage i mine børns liv jeg har været sammen med dem (altså de to store) så er det kun lidt mere end halvdelen af deres liv, for vi blev jo blev skilt da de var helt små og har siden haft deleordning.  Det er noget underligt noget at tænke på for jeg har jo hele tiden haft dem bare ikke med fysisk tilstedeværelse hele tiden.  Jeg går ikke med følelsen af at jeg er blevet snydt selvom jeg selvfølgelig er gået glip af en masse, men det er deres far jo også. De forbandede skilsmisser

Men for pokker hvor er årene gået stærkt, totalt kliche ved det– men vi skal virkelig minde os selv om hvor hurtigt det går, for tiden kommer ikke tilbage til os. Jeg elsker så meget at være mor. Når alt kommer til alt, så er det mine børn der har gjort mig klogere, klogere på mig selv, klogere på livet, hvad jeg vil og ikke vil.  Så snart man får børn, så får livet et helt andet omdrejningspunkt og alt andet synes pludseligt uden betydning, bare de har det godt…

Hvis ikke jeres børn er vokset jer over hovedet endnu, så glæd jeg til næste udfordring i livet som mor, det er f.. svært at tale alvorligt til et barn du skal kigge op til 😉

Som mor oplever vi SÅ mange forskellige ting, der er 1000 ting vi med et skal tage stilling til, 1000 ting som kommer bag på os, 1000 ting som vi allerede vidste men pludseligt får et andet syn på med et lille spædbarn i hånden. Nu har jeg været mor i mere end 13 år og deraf dannet mig en masse personlige erfaringer, dem deler jeg gerne ud af men jeg ved også godt at uanset hvor mange erfaringer jeg deler ud af så vil andre begå præcis de samme fejl som jeg selv en gang gjorde det. Sådan er det bare, man kan ikke lære at være mor af andre, det kan man kun lære af sig selv igennem livet med børn og det betyder også at råd kan være givet i bedste mening men blive opfattet totalt forkert fordi andre har en helt anden indgangsvinkel til præcis samme problematik.

Jeg husker tydeligt alle de formaninger jeg mødte fra nær og fjern fordi jeg traf det valg at amning ikke var noget for mig hverken ved første eller andet barn, jeg lærte dog af det at det ville have været lettere at få gang i den amning i stedet for de idiotiske sutteflasker. Så Mikkel skulle ammes (ikke fordi jeg mente det var sundere men fordi jeg mente det var lettere), jeg kunne bare ikke og så stod jeg pludseligt skuffet over noget jeg tidligere havde valgt var det rigtige for mig. Sådan er det jo at vi ændre os løbende i vores liv som mor, får nye holdninger og vælger at kæmpe nogle andre kampe end vi gjorde tidligere.

Så er der alt det med økologi, jo jeg køber altid økologisk mælk og æg bare fordi jeg kan, det er blevet en vane, men ellers går jeg faktisk ikke synderligt op i økologi. Jeg syntes det er fantastisk at muligheden for at leve økologisk for dem der vil er der. Jeg har bare ikke brug for det eller trang til det. Når man vælger at leve 100 % økologisk er det et tilvalg som stadig ikke alle har mulighed for rent økonomisk så jeg bliver skuffet når mødre formaner økologi overfor andre mødre for husk på, at ikke alle mennesker har samme muligheder. Lidt ligesom jeg kun bruger neutral når jeg vasker tøjet, men samtidigt bruger masser af vanish..

Plejeprodukter til mine børn behøver heller ikke være hverken økologiske eller deklareret i samarbejde med den ene og den anden, det koster dels kassen at få produkter påtegnet de forskellige mærkninger og der findes et hav af gode produkter som ikke er certificeret men stadig lige så sunde for kroppen og miljøet. Hurra for kemilex

Vi mødre har alle dage været gode til at hjælpe og støtte hinanden vi skal bare til at passe på at vi ikke i stedet bliver en flok formanende hunkønsvæsener som kun mener det vi selv gør er det rigtige, for hold nu op der er mange måder at være mor på og der er plads til os alle og hver vores måde at opdrage og leve på.

Eller som nu hvor den altid tilbagevendende ferie debat igen kører i medierne “forældre holder sommerferie uden børnene” hvad nu hvis de selv samme forældre er så presset i hverdagen at ferie er deres eneste mulighed for at få bare en smule overskud tilbage og derved stadig kan overskue hverdagen og der kan være alle mulige andre grunde og helt ærlig så syntes jeg altså også at det er helt ok at en mor og far kan have brug for en alenedag eller uge bare den ene gang om året, hvad er der galt med det?! Intet, vi skal ikke dømme hinanden på den måde vi vælger at leve.

For ligesom det er med en blog som min så ser i læsere jo kun et meget lille udsnit af vores hverdag og slet ikke hele billedet det ville være umuligt at få alt med og min blog er generelt positiv jeg har ikke nogen intention om eller interesse i at fortælle eller vise hele omverdenen når et produkt ikke lever op til mine forventninger, eller mit liv er noget lort og jeg har tudet den halve dag fordi alt bare har ramlet om ørene på mig.  Sådan er det også med den mor vi møder “ude på gaden” som har et stik hysterisk barn måske er hendes barn en sand engel resten af døgnets 24 timer end lige de få øjeblikke vi stod bag dem i køen. Vi er så hurtige til at dømme og fordomme har vi masser af men virkligheden er at vi ikke kan eller skal dømme andre på de få glimt vi oplever af deres hverdag og måde at takle livet på.

Mange gange kan det være en svær kunst at tie når vi mener nogen er vildt langt ude i måden de er forældre på og det er også oprigtigt sundt med en god debat fordi det vil få os til at se på verden med andre øjne bare en gang imellem og det har aldrig været skidt. Men vi skal ikke hverken pådutte nogen en holdning eller dømme dem for den de har. En specifik holdning til et emne behøver jo heller ikke være ensbetydende med at man så er uenige om alt.

Det blev til en længere omgang fredags tanker, med en noget makaber overskrift – men jeg er nu ganske positiv i dag, faktisk oprigtig glad og på vej ud af døren for at være sammen med gode venner og mine elskede 3.  Kan i have en fantastisk weekend <3

PS. JA, mine børn stikker fingrene direkte i salat skålen, men ellers er de forholdsvis godt opdraget ;D

Når man som jeg afslutter studie her start næste uge så er det med sommerferie lidt en svær en, for faktisk har jeg ikke råd til at holde ferie, har jo ikke nogle opsparede feriepenge fra job endnu.  Men min mor-dårlige-samvittighed banker mig oveni hovedet med 7-tommer søm med sætninger som “du kan da ikke byde dit barn INGEN sommerferie“.  Av, ikke?!

Det er om noget en af de værste ting ved at være alene med sine børn, at det hele ligger på DINE skuldre Alene hver dag.  Mine store børn no problem, de har jo også ferie med deres far, så et år uden sommerferie med mor går jo nok, men Mikkel har altså bare kun mig.  Mikkel ville sikkert også fint overleve 0,0 sommerferie, han har haft masser af ferie også langt udover de 5 klassiske uger om året indtil i dag.  Men min samvittighed er ikke til at tage fejl af, den har det virkeligt svært og accepterer det på ingen måde.

Så er der den anden snak.. Lukke-uger, dem har vi altså nogle stykker af. En uge hvor ALT er lukket og to mere hvor der er feriepasning i en anden institution i byen, men heller ikke det tillader min mor-dårlige-samvittighed at byde mit barn. Så vi snupper 3 ugers sommerferie i telt, hjemme i haven og det er nu alligevel heller ikke det værste i verden, vel?!  Med årene er jeg blevet bedre, bedre til ikke at sætte for høje forventninger og krav til mig selv, for ellers så får den der mor-dårlige-samvittighed mig altså spist op indefra.  For hvad er det vigtigste?! Det er tid og nærvær og så er det altså lige meget om det er imellem palmerne sydpå eller grantræerne hjemme i haven…

Billedet ovenfor er fra sidste års sommerferie som også var med udgangspunkt i “hjemme” og da boede vi altså på 3. sal, så hvorfor overhovedet den dårlige samvittighed, jeg VED den er noget pjat, men den ER der og ikke til at tage fejl af… Kender i det?!  

Jeg tror også at meget af den der samvittighed ligger i hvordan man selv er vokset op og deraf har fået af forventninger til fx ferie, jeg var som barn altid på mindst en rejse hver sommer ofte flere og det er nok en af de ting der ligger og nære min samvittighed…

Tusinde tak for jeres feedback på mit indlæg i går “når far mangler“. Det er et meget sårbart emne og det er altid med en smule (meget frygt) at jeg udgiver den slags, fordi det er så personligt og i virkligheden ret tabubelagt.  Det er meget grænseoverskridende og ikke så nemt at skrive og slet ikke at trykke på udgiv. Men det hele bliver lidt lettere når man kan være åben omkring sådanne ting og ikke skal “Holde det skjult”. For det er jo vores hverdag og noget der fylder i vores hverdag på godt og ondt.

Nå men noget helt andet er, ovenstående gad jeg egentlig godt lige hoppe i nu 😀

Kjole fra minimum find den HER / Skuldertaske fra By Malene Birger find den HER / Sko fra Tamaris find dem HER