Da jeg var barn var juleaften (hele dagen) noget anderledes end de fleste andres det var nemlig en af de dage på året hvor jeg havde mest travlt, jeg havde aldrig tid til at se “I aften er det juleaften og der er længe, længe til” programmerne på tv. Ikke at jeg misundte det, omend jeg som regel var putte klar når de andre var klar til gaverne.
Jeg spillede Cornet (minder om en trompet) i et FDF orkester og juleaften skulle vi spille foran områdets kirker, ligesom det var den dag vi holdt orkestrets juleafslutning imellem vores koncerter. Vores sidste koncert blev altid spillet i den lille by Ansager (ligger i vest jylland) & Vi var først færdige med at spille 17.30 og vi holdt dengang altid jul hos min mormor & morfar i Esbjerg så der var en lille køretur bagefter, så når mine forældre hentede mig efter den sidste koncert var det hurtigt afsted og vi nåede lige ind af døren så satte vi os til bords og spiste.
Faktisk var det ikke kun juleaften, men også til alle juleoptog i hele oplandet vi spillede til, så hele december var fyldt med musik og godt sammenhold…
Det helt trælse lige nu er at jeg ikke har nogle billeder af mig selv i fuld uniform – men på ovenstående billede som er af nyere dato fra (mit) orkester er de iført præcis det samme som vi var i tidernes morgen. Hvis jeg skulle nævne 1 ting jeg savner fra min jul som barn, så må det bestemt være dette.
Det var og er et fantastisk minde at have med i bagagen, det var berigende på mange måder at være en del af, om sommeren rejste vi rundt i verden og optrådte hvilket de også stadig gør og om efteråret hele efterårsferien var vi på orkester kursus rundt om i landet hvor vi var samlet med en masse andre orkester. På sådan en efterårsferie havde vi 50 undervisnings timer , så forestil jer hvordan ens trompet læber så ud efter sådan en uge, det var hård kost og krævede meget at gennemfører men var det hele værd! Det er uden lige mine bedste minder fra barndommen at have været en del af dette orkester og sammenholdet deri.
