Mor-dårlig-samvittighed

Når man som jeg afslutter studie her start næste uge så er det med sommerferie lidt en svær en, for faktisk har jeg ikke råd til at holde ferie, har jo ikke nogle opsparede feriepenge fra job endnu.  Men min mor-dårlige-samvittighed banker mig oveni hovedet med 7-tommer søm med sætninger som “du kan da ikke byde dit barn INGEN sommerferie“.  Av, ikke?!

Det er om noget en af de værste ting ved at være alene med sine børn, at det hele ligger på DINE skuldre Alene hver dag.  Mine store børn no problem, de har jo også ferie med deres far, så et år uden sommerferie med mor går jo nok, men Mikkel har altså bare kun mig.  Mikkel ville sikkert også fint overleve 0,0 sommerferie, han har haft masser af ferie også langt udover de 5 klassiske uger om året indtil i dag.  Men min samvittighed er ikke til at tage fejl af, den har det virkeligt svært og accepterer det på ingen måde.

Så er der den anden snak.. Lukke-uger, dem har vi altså nogle stykker af. En uge hvor ALT er lukket og to mere hvor der er feriepasning i en anden institution i byen, men heller ikke det tillader min mor-dårlige-samvittighed at byde mit barn. Så vi snupper 3 ugers sommerferie i telt, hjemme i haven og det er nu alligevel heller ikke det værste i verden, vel?!  Med årene er jeg blevet bedre, bedre til ikke at sætte for høje forventninger og krav til mig selv, for ellers så får den der mor-dårlige-samvittighed mig altså spist op indefra.  For hvad er det vigtigste?! Det er tid og nærvær og så er det altså lige meget om det er imellem palmerne sydpå eller grantræerne hjemme i haven…

Billedet ovenfor er fra sidste års sommerferie som også var med udgangspunkt i “hjemme” og da boede vi altså på 3. sal, så hvorfor overhovedet den dårlige samvittighed, jeg VED den er noget pjat, men den ER der og ikke til at tage fejl af… Kender i det?!  

Jeg tror også at meget af den der samvittighed ligger i hvordan man selv er vokset op og deraf har fået af forventninger til fx ferie, jeg var som barn altid på mindst en rejse hver sommer ofte flere og det er nok en af de ting der ligger og nære min samvittighed…